Susanne:
Det viste sig at blive en travl dag i går ;-)
Joe og jeg var igen ved Rosemunde og vi havde et vældig godt studie med hende. Desværre havde hun igen nogle ting hun skulle ordne, så vi havde ikke så meget tid. Vi udvekslede derfor telefonnumre, så hun kunne skrive til os om morgenen, hvis vi skulle komme tidligere.
Derefter gik vi ned til markedet hvor vi havde truffet en mand i en bod. Han ventede os og hans bror var der også. Vi fik en fantastisk bibel snak om hvem der er denne verdens gud. De fleste her siger at der er Gud og det passer os jo fint, for så har vi en masse skyts som vi kan fyre af. Det gjorde vi og de stillede andre gode spørgsmål som var relaterede. Vi aftalte at komme igen på mandag, da det skulle passe med at de begge er til stede :-)
Om eftermiddagen mødtes vi med Jack. For dem som ikke kender Jack, så er det en dansk bror som har boet her i godt et år. ( eller skal jeg bare give dem din hjemmeside, Jack ;-) hi hi) Han tog os med til en landsby som er kendt for at væve stof, Kento. Jack kørte selv, Patrick havde Mikkel bagpå og jeg havde Jasmin bagpå. Vi blev vinket ind til siden, flere gange ved de vejspærringer som vi skulle igennem, men det virkede bare som om at de gerne ville have en lille sludder med de hvide ;-)
Om aftenen kom ægteparret som er specialpioner. Det var en dejlig oplevelse at være sammen med dem, men aftenen slog jo slet ikke til.....Vi gav dem super piratos, som de skulle smage, men så lovede vi til gengæld at spise stegte larver-korte, fede, slimede larver som bliver ristet. De siger at hovedet er det bedste....de har en sær form for humor hernede.
I dag var vi igen hos Rosemunde og godt at vi har udvekslet telefonnumre, for hun skrev om vi ikke kunne komme allerede kl. 8. Studiet gik fint og vi viste hende hvor vi bor, så vi kan studere her i Weekenden, hvis hun får tid.
Vi havde også et andet besøg, Elisabeth og hendes søster Lidia. De var desværre ikke hjemme, men vi mødte en mand, som viste sig at være deres bror. Vi forklarede hvad vi ville og sagde at vi er JW. Det var derfor på sin plads at give ham traktaten " hvem er Jehova". Vi viste sl. 83:18 og 2. mose 3:16. Derefter sagde han at han så gerne ville høre mere og om han måtte være med når vi kom til hans søstre....selvfølgelig må han da det ;-)
AAADD!!! Hvor KLAMT!!! råbte Linn og Smilla i kor. Linn håber ikke at i har larver med hjem!
SvarSletDet er spændende at følge med i alle jeres oplevelser.
Mange kærlige hilsner fra M&M's + tøser
Hej med jer. En lille hilsen fra fam Jensen i Assens. Vi har brugt noget af vores teo.fam.aften på at læse nogle af jeres spændende oplevelser. Det lyder som om der er nok at gøre.
SvarSletCamille har øvet en indledning til på lørdag, så håber vi hun også får nogle gode resultater.
Håber i har det godt alle sammen.
Kærlig hilsen Tanja, Christoffer, Camille, David