Uge 1

0
1/08/2014
Så er vi kommet til Ghana. 6 glade og næsten friske mennesker, klar til forkyndelsen. De første par dage vil vi være i Accra, hvor vi bor på et hotel med pool og en fantastisk flot udsigt til havet. I lufthavnen blev vi mødt med en dejlig varme, som vi nu skal være i de næste 7 uger. I dag var vi på Ghana Branch, som var en meget god og opmuntrende oplevelse. Da vi ankom, sagde taxachaufføren at der altid var meget rent her. Og da vi så alle de flittige betelliter, kunne vi kun give ham ret. Efter rundturen tog vi hjem til hotellets pool, hvor vi slappede lidt af. Da vi var på vej op til vores værelse, blev jeg standset af en af de lokale. Han spurgte hvem vi var og hvor vi kom fra. Patrick var frisk og fortalte vi kom fra Danmark og at vi kom for at fortælle om Bibelen. Han var meget interesseret og fik bladene som han ville kigge nærmere på. Jeg viste ham 1 Tim 2:3,4 og forklarede hvordan og hvor man kan finde denne nøjagtige kundskab om sandheden. Han ville gerne have vi kom og fortalte ham mere om Bibelen, og om denne sandhed. Jeg havde kun min studiebibel og mit studievagttårn, men vi skrev hans mobilnummer ned på Vagttårnet, og så vil vi prøve at ringe til ham når vi kommer tilbage til Accra. Vi fortalte om vores dejlige betelhjem, og forklarede hvor det lå henne, så han kan tage derop og lære mere om sandheden. Så vi er meget opmuntrede over de velsignelser vi får fra Jehova. I morgen tager vi til Ho, så når vi finder internetforbindelse igen, vil vi fortælle mere om vores eventyr.Kærligste hilsener fra 6 varme ansigter på resturant.

About the author

Donec non enim in turpis pulvinar facilisis. Ut felis. Praesent dapibus, neque id cursus faucibus. Aenean fermentum, eget tincidunt.

0 kommentarer: