Fredag d. 31/1

Mikkel:
I dag gik jeg hjemmefra kl. 5.30 for at studere med en tankpasser. Han havde været på arbejde hele natten, så da jeg kom var han helt kvæstet. Jeg spurgte om jeg skulle komme tilbage en anden dag, men det synes han ikke var nødvendigt. Han ville meget gerne gå i gang med studiet. Vi studerede en times tid, hvorefter jeg tog videre rundt på nogle af mine andre besøg. En af de andre besøg, er en anden tankpasser på den samme tankstation. Jeg studerede med ham i går, hvor vi kom rigtigt godt i gang med guldbogen. Sidste år havde Nastasia genbesøg hos ham, så det var lidt spøjst. Jeg lavede ny aftale med dem begge to på søndag kl. 5.00, så det glæder jeg mig til. Bagefter mødtes jeg med Nastasia, for at tage rundt på studier. Det første vi tog ud på var Divine, en ung mand på 28-30 år. Han har rigtigt mange gode spørgsmål, som vi sammen finder svar på ved hjælp af de mange gode nye tillæg i den engelske bibel. Han er en af mine bedste besøg, så vi udvekslede ikke kun telefonnumre, men også mailadresser, for at holde kontakten når jeg tager hjem igen. Efter studiet tog vi hen til samlingen i rigssalen. Der mødtes vi med André og Tabita der også er på besøg her i Ho. Jeg ringede til et besøg jeg havde aftalt studie med, for at finde ud af hvor vi skulle mødes. Jeg kendte ikke det sted hvor han var, så jeg fik ham til at komme til rigssalen. Da han kom gik vi indenfor, satte os på bænkene, og gik i gang med studiet. Han havde før været et studie, så han ville ringe til sin gamle studiemakker for at komme med til Ewe stævnet i morgen. Derefter tog André og jeg videre rundt på mine andre studier, mens Nastasia og Tabita tog ud på hendes studier. Da André og jeg var på vej hjem, faldt jeg ned i en af kloak renderne, som er omkring en halv meter dybe. Det gik fint med at komme op igen, men jeg er sikker på de lokale fik et godt grin. Nu venter jeg på mine studier med børnene fra skolen kommer, derefter skal jeg hen til John og Matthew og så skal vi til møde. Mit sidste studie med børnene var meget anderledes end det plejede at være. De havde rigtigt mange spørgsmål som f.eks. hvorfor tager præsten penge for at prædike? Hvorfor taler han i tunger? Hvem giver ham magten til at tale i tunger osv.? Så vi havde en god drøftelse, som vi skal arbejde lidt videre på i dag.

Susanne:

Det viste sig at blive en travl dag i går ;-)
Joe og jeg var igen ved Rosemunde og vi havde et vældig godt studie med hende. Desværre havde hun igen nogle ting hun skulle ordne, så vi havde ikke så meget tid. Vi udvekslede derfor telefonnumre, så hun kunne skrive til os om morgenen, hvis vi skulle komme tidligere.
Derefter gik vi ned til markedet hvor vi havde truffet en mand i en bod. Han ventede os og hans bror var der også. Vi fik en fantastisk bibel snak om hvem der er denne verdens gud. De fleste her siger at der er Gud og det passer os jo fint, for så har vi en masse skyts som vi kan fyre af. Det gjorde vi og de stillede andre gode spørgsmål som var relaterede. Vi aftalte at komme igen på mandag, da det skulle passe med at de begge er til stede :-)
Om eftermiddagen mødtes vi med Jack. For dem som ikke kender Jack, så er det en dansk bror som har boet her i godt et år. ( eller skal jeg bare give dem din hjemmeside, Jack ;-) hi hi) Han tog os med til en landsby som er kendt for at væve stof, Kento. Jack kørte selv, Patrick havde Mikkel bagpå og jeg havde Jasmin bagpå. Vi blev vinket ind til siden, flere gange ved de vejspærringer som vi skulle igennem, men det virkede bare som om at de gerne ville have en lille sludder med de hvide ;-)
Om aftenen kom ægteparret som er specialpioner. Det var en dejlig oplevelse at være sammen med dem, men aftenen slog jo slet ikke til.....Vi gav dem super piratos, som de skulle smage, men så lovede vi til gengæld at spise stegte larver-korte, fede, slimede larver som bliver ristet. De siger at hovedet er det bedste....de har en sær form for humor hernede.



I dag var vi igen hos Rosemunde og godt at vi har udvekslet telefonnumre, for hun skrev om vi ikke kunne komme allerede kl. 8. Studiet gik fint og vi viste hende hvor vi bor, så vi kan studere her i Weekenden, hvis hun får tid.
Vi havde også et andet besøg, Elisabeth og hendes søster Lidia. De var desværre ikke hjemme, men vi mødte en mand, som viste sig at være deres bror. Vi forklarede hvad vi ville og sagde at vi er JW. Det var derfor på sin plads at give ham traktaten " hvem er Jehova". Vi viste sl. 83:18 og 2. mose 3:16. Derefter sagde han at han så gerne ville høre mere og om han måtte være med når vi kom til hans søstre....selvfølgelig må han da det ;-)

torsdag d. 30/1

Jeg havde en meget god oplevelse i dag. Jeg tog ud i tjenesten med Jasmin her til formiddag, for at studere med 3 af mine studier. Da vi var på vej hen til det sidste besøg, gik vi forbi en mand som sad på en bænk i skygge, så jeg havde lige tænkt på at det kunne være dejligt at sidde og studere med ham. Da vi havde passeret ham, kaldte han på mig og spurgte om vi var missionærer. Så vi gik hen til ham, og snakkede lidt med ham. Vi påbegyndte studium ud fra guldbogen, og studerede de blå sider i begyndelsen af bogen (dem gør jeg rigtigt meget brug af). Han kunne godt lide hvad han hørte, så han var helt tryllebundet. Så kom der en gammel mand, 94 år gammel, som kom gående med sin stok. Han satte sig ned på bænken ved siden af os, da jeg inviterede ham til at være med i studiet. Jasmin snakkede lidt med ham, mens jeg studerede med Emmanuel, som manden hed. Han fik også en guldbog, så vi sad med hver vores guldbog, og studerede. Efter et kvarters tid kom der en anden mand, Emmanuels ven, som jeg inviterede til at sidde ved siden af mig. Jeg spurgte om han havde tid og lyst til at være med. Han havde desværre ikke tid, sagde han. Men så meldte den gamle mand sig på banen. Han hed Samuel, og var faktisk Emmanuels far. Han sagde: "Nej, selvfølgelig har du tid. Dette er Guds ord. Hvem har ikke tid til Guds ord? Nu sætter du dig ned og lytter til Mikkel." Så det gjorde han. Efter en 10-20 min, spurgte jeg ham om han ville fortsætte eller om han havde for travlt. Han sagde: "Nej, nej. Det er helt fint. Du må meget gerne fortsætte." Så vi sad og studerede tre kvarter hvorefter jeg fik deres telefonnumre. Jeg lavede en aftale med dem om at komme tilbage i morgen, for at studere kp 1. Så i morgen skal jeg ud på 14 af mine studier, og 4 af mine genbesøg.

Susanne:

Johannes og Jasmin har været tidligt oppe i dag, for at starte på gaden, 05.30. Patrick tog af sted ved samme til, men han havde en anden aftale i tegnsprogs distriktet.
Mikkel skulle så lave morgenmad selv og det gik rigtig godt ;-)
Så har han også vasket tøj igen, Heidi...( se billeder)
Johannes og jeg var på studier sammen i dag. Desværre var Rosemunde blevet sat til at arbejde, så hun havde ikke tid i dag alligevel. Hun var ret ked af det da vi kom og hun løb os i møde for at undskylde, men sagde samtidig at vi skulle komme ved samme tid i morgen, så det prøver vi.
Vi var også hos en mand på markedet, ved hans lille bod, men han havde mange "gæster" så vi gik stille forbi. Det lignede at de sad og studerede, de havde deres bibler fremme samt en notes blog. Men da han opdagede at vi bare gik forbi blev han ret skuffet, så han kom ud og kaldte på os. Vi sagde at vi ikke ville forstyrre, da vi kunne se at han havde besøg og så aftalte vi at komme igen i morgen.
Så en ny spændende dag venter os i morgen :-)
I morgen skal vi have besøg af et specialpionerpar som arbejder i Twi menigheden, men de har været så søde at tage os med i tjenesten af og til ;-)

onsdag d. 29/1

Mikkel:

I dag var det en meget sær dag, men på den gode måde. Vi har de seneste par uger mødt rigtigt mange interesserede, og fået mange bibelstudier, men jeg havde endnu ikke rigtigt erfaret folk komme og tigge om en bibel, en guldbog eller andet litteratur. Flere forbipasserende har bedt om en traktat eller om bladene, men i dag blev jeg 7 gange presset til at give min egen bibel væk, så de kunne have en. Den nye bibel er meget smuk og en helt fantastisk god forkyndermakker med et index foran og bagved. Men jeg skulle holde ektra godt fast i den i dag. Så det var meget specielt at opleve. Jeg fik telefonnumrene på alle de 7 som gerne ville have en Bibel, så jeg kan begynde at studere med dem. I dag tog jeg rundt på min genbesøgs- og studierute. Jeg besøgte 5 af mine studier i dag, hvor jeg studerede en halv til en times tid med dem hver. Det er helt fantastisk når man stiller dem spørgsmål ud fra Bibelen, fordi de kan næsten altid besvare dem. De er meget bibelkyndige, så jeg har lært at bruge Bibelen meget mere og er blevet meget bedre til at huske skrifteder og ræsonnere. Jeg spørger tit mine besøg om de kender Gud? Langt de fleste kommer med et godt svar ud fra Bibelen, og begynder at fortælle om deres forhold til Gud, og når jeg så spørger dem om hans navn, tænker de lige et øjeblik, hvorefter nogle af dem siger: "Det er Jehova." Så når man bruger Bibelen, og forklarer de skrifteder man læser, suger de det hele til sig. Det er meget opmuntrende. Jeg har været vant til at vi (Johannes, Susanne, Nastasia, Jasmin, Patrick, Jack og mig) har været de eneste hvide i byen, eller næsten. Man ser sjældent en anden hvid mand, men nu har vi fået besøg af Fillip, Oliver, Tabita, Camilla, David og André fra Danmark (Sjælland), så nu skal man pludselig dele al den opmærksomhed man får. Men det er nu også meget godt, så i dag fulgtes vi sammen i tjenesten. Det var meget hyggeligt, og vi havde mange gode besøg sammen. Nu holder jeg lidt siesta, med gode oplevelser fra den nye årbog, inden skolebørnene kommer. De er omkring 6, så det bliver hyggeligt med lidt studium i eftermiddag. I morgen får vi besøg af et specialpionerægtepar som virker i Twi (et stammesprog som ikke er meget udbredt i Volta Regionen hvor vi er, men hvor der er stort behov i menigheden og også i distriktet) så det glæder vi os til. Jeg hører det er temmelig koldt derhjemme, så vi kan her sende jer lidt af vores varme. Vi har nemlig overskud, så vi vil gerne dele. I dag er det omkring 35-37 grader, så det er dejligt. Nu har vi også fået lagt et par billeder ind på hjemmesiden, så I kan danne jer nogle billeder af hvordan det er hernede.

Jasmin: I dag var jeg ude med en pionerbror ved navn Samuel.
Vi startede kl. 6 ved en frisørsalon hvor han skulle studere med to døve mænd. Studierne var forholdsvise nye. Den første af dem vi studerede med var meget "lyttende" og begejstret for det vi snakkede om. Vi startede i det helt basale om hvordan Jehova under inspiration havde ladet biblen nedskrive. Det er så levende på tegnsprog, virkelig spændende.
Det var virkelig nogle lærerige studier da de ikke helt kendte de teokratiske tegn så dem måtte vi lære dem. :P

Senere skulle Samuel lige et smut forbi Hospitalet til et lille tjek. Jeg tog med og spild tid, ja det kan man hvert fald ikke kalde det.
Vi lagde ud med at forkynde for hans kollegaer (han er sygeplejerske studerende) og da vi sad i venteværelset var der en 4-5 andre som Samuel delte traktaten "Hvordan ser du på fremtiden?" ud til, og læste nogle skriftsteder højt for dem. Det blev taget rigtig godt imod, og selv nogle der havde set lidt nedtrykte ud fik atter et smil frem på læberne. Skønt at se hvordan sandheden virker på folk.
Da Samuel var inde til sit tjek sad jeg alene med en ung pige i venteværelset.
Efter noget tid spurgte jeg hende om hun havde lyst til at få noget og læse i, og da jeg spurgte lyste hun op. Hun fortalte at hun havde kunne se på mig at jeg var et af vidnerne og hun bare havde ventet på jeg ville spørge. Jeg greb chancen og spurgte om hun havde lyst til at vi kiggede i guldbogen sammen. Det ville hun meget gerne, og vi fik gennemgået halvdelen af 1kp, da hun var nød til at gå.
Desværre bor hun i en landsby forholdsvis langt fra Ho, så får nok ikke mulighed for at se hende igen, men oplevelsen var hvert fald fantastisk. Hun kunne nikke genkendende til så mange ting, og var meget åben og god til at udtrykke sin egen tro.

Vi ville gerne have set det danske vinter vejr, men billedet er desværre ikke kommet med :-(

Susanne:

Jeg har desværre ikke været ude i dag, da jeg fik endnu en omgang med opkast :-(
Men Johannes og Tas tog over til Rosemunde (Rosmarine) som vi jo havde lavet en aftale med og det gik lide så godt som i går. De viste hende Guds navn i hendes egen bibel og det gjorde et stort indtryk på hende. Da de skulle gå sagde hun: og det bliver ved samme til i morgen! Skønt, så jeg håber bare at jeg er på benene igen til i morgen :-)
Det er Patrick og Mikkel som skal lave mad i aften. De har allieret sig med en lokal søster som skal lave en suppe.....så ved I hvad der er sket hvis vi ikke skriver de kommende dage ;-)

En meget velsignet ferie, mandag 27/1

Mikkel:

Så er det blevet mandag, og en ny og dejlig uge er begyndt. Jeg havde en rigtigt god weekend, med meget tjeneste, så det var rigtigt dejligt. I lørdags tog jeg ud med en lokal broder, Anthony, og vi tog ud på hans bibelstudier. En af hans studier var helt fra den. Han havde nemlig mistet sin guldbog. Heldigvis havde jeg en ekstra i tasken, så den kunne vi glad give ham. Hernedde er de nemlig i meget høj kurs. Søndag var en stille dag for mig, da jeg ikke var helt på toppen. Jeg var lidt forkølet (i knap 35 graders varme!) pga. vifterne vi har kørene, men jeg var meget glad for at være frisk nok til mødet. Det var faktisk meningen at jeg skulle have 2 af mine bibelstudier med til mødet, men de kunne desværre ikke alligevel. Det var John og Matthew, drengene på 9 og 11, men jeg lavede ny aftale om studie i morgen. Vi har studeret kp 3 i guldbogen, og går nu videre til kp 4, så det er meget opmuntrende at kunne følge besøgende til dørs. I dag startede vi alle tidligt. Kl. 05.30 i morges, var vi alle klar og parat til tjenesten. Jasmin og jeg fulgtes sammen og mødte mange vi skal tilbage til på fredag. Jeg fik 3 nye studier, så det kører bare derudad. Da vi nærmede os kl. 07.30 tog vi hjem for at spise lidt morgenmad og tog så videre ud. Jeg fulgtes med en specialpionerbroder fra kl. 08.30-13.30, hvor jeg kom med på mange af hans studier, hvilket var meget spændende. Et af stederne sad vi ud til vejen, ved en vejbod, og studerede med en mand. Lidt efter kom en anden hen til os. Det viste sig at være en af hans andre bibelstudier, og lidt efter kom der 2 mænd til som også var hans studier. Vi fik en meget god snak, og mens han snakkede med vedkommende det var meningen vi skulle studere med, studerede jeg med de andre. De kender deres Bibel rigtigt godt. Det er dejligt man kan gå direkte til kernen, fordi de har alt det grundlæggende. Kl. 14.30 var det meningen 6 af mine bibelstudier skulle komme forbi og studere (det er 6 skolebørn i alderen 8-14), men de kom desværre ikke til tiden. De kom først kl. 18.15, men på det tidspunkt var jeg taget videre ud i tjenesten. Så Nastasia og Jasmin lavede en ny aftale med dem, som de lovede at ville holde. Jeg tog ud 15.30 med en broder fra tegnsporgsgruppen. Vi havde en rigtigt hyggelig tur, og en anden pionersøster sluttede sig til os. Da vi havde gået Ho tynd tre timer senere omkring kl. 19.30, tog jeg hjem. Vi havde Wisdom (en anden broder i tegnsporgsgruppen som har hjulpet os rigtigt meget hernedde) til spisning, så nu fik jeg et stille øjeblik hvor jeg kunne fortælle om de seneste dages eventyr. I morgen (tirsdag) tager jeg ud med en broder fra kl. 05.30 og slutter omkring 15.00, og så skal Nastasia og jeg hen til Matthew og John. Så nu må jeg hellere komme i seng, så jeg kan være frisk til i morgen.

Mange tak for alle jeres søde kommentarer. De er meget værdsat. Hav det godt, til vi ses igen

I tjenesten med en specialpioner

Jasmin:                                                                                                                                                                                    Hej alle jer derhjemme og ude i verden !
I dag startede vi i tjenesten kl. 5:30. Det er virkelig en fantastisk oplevelse at starte så tidligt. Folk har tid til at stoppe op, da mange står og venter på rejseafgange til og fra arbejde eller andet, så dér er rig mulighed for at forkynde. Jeg føler virkelig at vi får en masse ud af dagen og man må da sige den bliver startet på den bedst tænkelige måde. Kl. 7:30 gik vi så hjem og spiste morgenmad sammen og læste dagsteksten. kl. 8 var vi klar til at forsætte i tjenesten igen og slutte os til samlingen kl. 8:30.

Jeg fik lov til at komme ud med en rigtig sød søster ved navn Vivian. Hun har været gift i 4 år og indtil videre har de tjent som specialpionerer sammen i 3 år.
De lever virkelig på må og få, men som hun selv citerede så sagde Jesus jo at mennesket ikke skal leve af brød alene. Man må sige de virkelig sætter al deres lid til Jehova, og velsignelser kommer der i rigt mål derefter. Ligegyldig hvor hårdt det end kunne være, så hjalp Jehova dem altid igennem evt. problemer.

I dag gik vi så på genbesøg. Der var ikke mange hjemme pga. at det er markedsdag, så vi nåede "kun" at tage 5 af hendes studier. Ved det første besøg var hende vi skulle studere med desværre ikke hjemme, men det gav god anledning til at forkynde for hendes mand. Vi snakkede om hvordan alderdommen er i dag, og hvilke fremtidsudsigter Jehova giver os for at leve 'det virkelige liv'.
Han var meget begejstret for det vi fik vist ham, og han fortalte at han var en der rejste meget, bla. til London. Der er der et vidne der plejer at komme til ham med bladene, så han var meget glad for vores besøg, men ked af at han ikke havde så meget tid.
Jeg fik en hjertelig hilsen med til alle Vidner i Danmark også.
Det var virkelig en skøn tur vi havde. Både de lokale vidners, men også besøgenes viden er virkelig fantastisk og man kan lære meget af dem. De undervisningsmetoder og den måde de forklarer skriftstederne på er så direkte og virkelig understregende på en måde der ville være helt umulig i Danmark, men alligevel skal det da lige afprøves når vi kommer hjem. Man skal jo aldrig sige aldrig.
Vivian gjorde virkelig meget for at inddrage både besøgene og mig i drøftelsen, og hendes undervisningsmetoder er nogle jeg i den grad vil gemme på. De kunne virkelig røre ghanesernes hjerter, og vise hvad der virkelig bor i dem.  Det var virkelig en fantastisk oplevelse at gå med hende i dag, og sætter virkelig pris på vi allerede har snakket om at gøre det igen trods det at hun ikke er i vores menighed.

I dag begyndte vi vores tjeneste tidligt, 5.30 var vi i gang. Det var rigtig dejligt, b.la fordi det ikke var så varmt, men der var også mange mennesker som sad og ventede på at deres Tru Tru skulle køre og de havde massere af tid til en bibelsnak.
Ved samlingen var der et specialpionerpar som tog Jasmin og Mikkel med ud :-) vi andre gik på studier. Johannes er hjemme i dag da han ikke er helt rask, vi har næsten alle, på skift, døjet med en forkølelse som blev slæbt med hjemmefra :-(
Nastasia havde et dejligt besøg, hvor forældrene også var hjemme og de var glade for vores besøg. Faderen blev stående i døråbningen, så han kunne følge med i vores samtale. Moderen sad i gården ved siden af os og lyttede også med ;-) vi gennemgik et afsnit i guldbogen.
Jeg havde en aftale med et besøg, her i vores eget distrikt kl. 10.00. Hun hedder Rosmarin og virker ret interesseret, vi skal studere igen i morgen kl.9.00.
Vi begyndte vores studie med bøn, så gik vi i gang med kp1 i guldbogen, når vi kom til skriftsteder som havde betydning for hende, stregede hun dem under og da vi skulle repetere stoffet, brugte hun disse skriftsteder. Da vi var færdige, tænkte jeg at det måske ville være for meget med endnu en bøn-påvirket af dansk distrikt-så hun sagde: skal vi ikke lige sige vores Far tak! Øh, naturligvis.
Vi glæder os rigtig meget til at besøge hende igen i morgen. Og så har vi jo også alle de andre som vi ikke nåede i dag.....

Jeg har lige målt temperaturen og den siger 34.5 selv om det er overskyet og småregner
Strømmen er lige "gået" men jeg håber den snart kommer igen, for Tas og jeg har lige været ude og købe is til vores "familieaften"-ellers nå jeg nok hellere bare spise det for en sikkerheds skyld ;-)
Og ja, det er en god ide at trampe i vaskebaljen, så bliver fødderne kølet af og tøjet bliver rent ;-) så kan jeg regne ud at vi ikke bruger knofedt-men hvad bruger man så???? sålfedt

JOE: på eventyr
Jeg forlod de andre da vi tog hjem fra vandfaldene, jeg skulle prøve at finde den
gruppe jeg arbejdede sammen med på rigssals byggeri sidste år.
det blev lidt svære end beregnet da jeg glemte at få kortet med (ups)
mange vil gerne hjælpe uden at kunne det, men det lykkedes dog til sidste.

de var kun lige begyndt ugen i forvejen så de var kun lige færdig med fundamentet
og tømmerholdt var i gang med at lave vinduer. det vil sige en karm med tinterstål
stænger på tværs med 12 cm mellem rum. men til gengæld i mahogni   træ

jeg havde ikke sagt til dem at jeg kom, så da de opdagede at det var mig der landede
med knallerten smed de værktøjet og løbe mig i møde råbene  hujende og kæmpe
krammer, vi havde nået at opbygge et dejligt venskab sidste år, det er svært at beskrive
de følelser jeg har for disse brødre, de kæmper så hårdt,

 Et eks philp en tømre (selvfølgelig) han har været på byggeholdet i 6 år, det vil
sige han har ret til cirka 6 ugers ferie om året , men han har ikke holdt noget
de sidste 4 år for som han siger: brodrene  har jo brug for min hjælp, så jeg
kan ikke svigte dem;
det område hvor de bygger er noget fattigere end der hvor vi bor, så var lidt
spændt på hvor jeg skulle få noget sted at sove. Der var ikke noget hotel
i byen men et guest house som ejes af en bror, men som  han sagde at vist ikke var
noget for en hvid, så med bange anelser gik jeg hen og så på det og lad mig   indrømme
for 3 år siden var jeg nok vent om og kørt min vej, et muret skuer med blik tag
med en fan i loftet, das i gården og en udendørs brusebad med 3 vægge 150 cm
høje og 2 spande med vand,( man skal lige overvide sin blufærdighed ved at stå
splinter ravne Hans-Jørgen med masser af folk der går forbi den eneste hvid mand i byen)
men efter 2 øl med mine venner og hårdt arbejde samt varmen sov jeg som en baby

jeg er af betel blevet bedt om at tage til en anden by for at hjælpe, hvilket brødrene og
jeg selv er lidt ked af ( meget) men pga nogle uenigheder om grundens størrelse
kom de der op nede fra betel, da han så jeg var der, så måtte Jehova have en finger
med i spillet,  og de ændrede det. JUBIII så tirsdag køre jeg  de 250 km
derop igen,.
min hjem tur var også lidt spænde uden kort, og som sædvanligt blev jeg standset
af politiet (for anden gang i år) de ville se papir  og kørekort og denne gang tænkte
nu kan de ikke finde noget alt var som det skulle være, så siger den ene hvor er dine
albue beskytter?????
jeg har ikke set nogen her i Ghana så med lidt snak frem og tilbage fik jeg lov til at
køre
   
 

Susanne:
Jeg fik desværre ikke mulighed for at skrive i går, da computeren pludselig besluttede at opdatere i 3 timer :-(
Men jeg havde en dejlig dag i tjenesten. Vi tog til samling, som vi plejer 8.30, her blev vi fordelt. Johannes havde det ikke så godt, så han tog ud med Jasmin og jeg. Vi tog til den første aftale som jeg havde lavet om torsdagen og det gik rigtig fint. Der var 3 andre kvinder til stede, men især den ene af dem kom hen og deltog. Hun tog bogen ud af hånden på den jeg besøgte og var også ivrig efter at læse i min Bibel. Vi gennemgik de første sider i guldbogen og aftalte at fortsætte. Da jeg spurgte hvornår vi kunne fortætte, sagde hun: hver dag :-)
Derefter gik vi op på markedet hvor vi havde mødt en mand som sad og sammenlignede skriftsteder i to forskellige Bibler. Han var stadig meget interesseret, så vi aftalte at komme igen, når Johannes var frisk.
Da vi nåede hjem til vores distrikt, her hvor vi bor, gik vi på ih´er og det gav flere godt resultater. Vi traf en ung kvinde som allerede havde guldbogen, fordi hun havde haft kontakt med JV det sted hvor hun tidligere boede. Vi aftalte at starte studiet på mandag kl. 11.
Herefter var vi hos en af dem som jeg traf om torsdagen. Her gennemgik vi også de første sider i guldbogen og aftalte at fortsætte på mandag kl. 10 :-)
Vi fortsatte og kom til et besøg som Johannes og jeg havde været på tidligere. Her traf vi resten af familien, som også var glade for vores besøg. Der kom imidlertid en gæst på besøg, så vi aftalte at komme en anden dag for at starte på guldbogen ;-)

Jasmin lavede aftensmad til os og det var bare så lækkert.
 Da vi skulle til møde begyndte det at regne og når det har besluttet sig for at regne her, så er det for alvor. Så vi var noget spændt på om det ville stoppe før vi skulle af sted, men det gjorde det heldigvis. Johannes skulle ikke med, så jeg tog selv motorcyklen til møde, men jeg blev lidt overrasket da jeg skulle hjem, for jeg har ikke kørt i mørke før. Det er noget af en udfordring, når vejen er fyldt med huller, samt det at de fleste køre med defekt lys, hvis de overhovedet har noget lys på....spændende.
Jeg havde for resten også en anden sjov oplevelse i sidste uge da vi var til samling. Joe skulle ikke bruge Cyklen, så den nuppede jeg....det vakte dog en del opsigt at en hvid kørte motorcykel og så med en sort bagpå. Normalt er det en sort som køre og så er det fordi det er en taxa. At det så også var kvinder, gjorde det hele fuldstændig umuligt at tro på....Hi Hi

Fredag D. 24/1

Patrick:

Så er der kun 11 måneder til Jul selvom det ikke helt kunne mærkes da vi ankom i starten af Januar hvor man blev hilst med "Mary Christmas" og jullepynt hængende på væggene på hotellet.
Udover det er det rart at være kommet ned til et land hvor man ikke har alle de vestlige goder og den luksuøse livstil.

Det er skønt at se alle brødrene og søstrene hvor en stor del af dem er pionere eller på anden måde tjener Jehova fuldt ud og samtidig har et fuldtids job/studie.

I og med at jeg selv er i gang med at lære tegnsprog har jeg fokuseret på tegnsprogsgruppen her i Ho.
Vil lige nævne med det samme for dem som ikke ved det, tegnsprog er ikke et internationalt sprog, ofte har hvert sprog deres eget tegnsprog. Det gør det lidt forvirrende nogle gange da det samme tegn så lige pludselig kan betyde noget helt andet.
Førhen brugte gruppen Amerikansk tegnsprog men for et halvt års tid siden gik de over til Ghanesisk blandet med naturlige tegn, men det er meget spændene at lære.
De fleste af mine tjeneste ture har været sammen nogle fra tegnsprog hvor vi er taget ud til små landsbyer som ligger op til 60 km væk, heldigvis på forholdsvis gode veje ;)
Som eksempel kan nævnes en tur hvor vi startede kl 5 med lige at forberede hvad vi skulde studere med de forskellige studier for så at skynde sig af sted da nogle af studierne er børn som går til skolen ved en 7 tiden.
Mange af dem har ikke lært tegnsprog eller kan kun meget lidt, så først må man lære dem det ved hjælp af billeder og naturlige tegn. Det er nu meget interessant, og jeg lære frygtelig meget af det..
Da vi var færdige med de tre børn i landsbyen længst væk, og havde fået hilst på hvad der viste sig at være skoleinspektøren som før havde fået bladene. Vi fik hans kontakt information og kørte så videre til den næste by får at møde en ung mand hvis erhverv var at sy. Han kunne til gengæld Ghanesisk tegnsprog så godt at jeg havde svært ved at fange hvert tegn jeg fik kastet i hovedet.
Derefter gik turen så mod den tredje landsby for at studere med en som kun kan det tegnsprog han selv har opfundet. Den glæde man bliver mødt med fra dem er så dejlig at opleve, at man kan være med til lære dem om bibilen som de ellers ikke har haft mulighed for medmindre de har lært at læse er virkelig skønt.
Når vi så er kommet tilbage til Ho forsætte vi med de studier der er der.

Det næste jeg skriver her skal du ikke læsse mor, og kig ikke på billederne som findes via linket i toppen... ;)

Brødrene er virkelige glade for at vi er her, og især fordi vi har anskaffet os nogle Knallerter/Motorcykler som gør det muligt at komme oftere ud til mange af studierne samt at de kan nå flere på en dag.
Dog skal man virkelig være vågen når man køre i byen på markedsdag da der bliver overhalte fra alle sider og der er proppet med mennesker. Men det er virkelig en stor glæde at kunne hjælpe på den måde.
Så bare rolig mor, jeg køre rigtig forsigtigt ;)
Og får da også oplevet en del på vores ture, det i kan se på et billedet til venstre er et termitbo, og til orientering til jer af jer der ikke kender mig, jeg er 1.90cm.

I går da vi kørte af sted havde politiet sat en vejspærring op, så jeg satte selvfølgelig farten lidt ned så ham der stod der kunne nå at åbne porten, som han jo så også gjorde, men det var hans chef som sad i skyggen ikke helt tilfreds med så jeg stoppede i stedet.
Efter at have spurgt til om jeg måtte køre på sådan én, hvortil jeg svarede "selvfølgelig" gik hans forsøg på at skræmme os i vasken, da vi begynde at gi hånd og præsentere os selv som Jehovas vidner på vej til en landsby for at lære nogle børn tegnsprog efterlod vi dem med et sæt blade, og så blev ham der have åbnet porten inviteret til mødet i aften, han sagde han ville komme så nu må vi se.
Da vi så var færdige med det ene studie i går viste det sig at manden der sad bagved og som havde iagttaget os var høvdinge i den landsby, så vi fik aftalt at komme igen i morgen.

Så nu vil jeg smutte i seng efter en dejlig dag med regnvejr, skal mødes med en bror i morgen kl 4:30.
Håber i har det godt alle sammen der hjemme, og skrive endelig en kommentar forneden.

Susanne skriver.

Dagen begyndte tidligt, med at Patrick stod op kl. 4, for at tage i tjenesten. Det var ellers ham og Mikkel som havde morgentjansen, så det blev kun til Mikkel, derfor bestod vores morgenmad af havregryn med mælk ;-)
Vi gik til samling kl. 8.30 og fik os fordelt mellem dem som var mødt op. Jasmin og jeg skulle gå sammen, men da vi havde gået lidt mødte vi en søster som var lidt sent på den ( ikke unormalt her) så jeg gav Jasmin til hende.
Mine studier var desværre ikke hjemme og dem der var havde ikke tid fordi det var markedsdag, en der var alligevel nogle oplevelser undervejs. Jeg traf en mand som kom ud fra sit hus da jeg gik forbi, han kaldte på mig og spurgte om jeg var et af JV. Han fortalte at han før var kommet til møderne, men nu var gået i stå. Jeg opmuntrede ham på det kraftigste til at komme igen og det lovede han at han ville, så jeg er spændt på om han kommer i morgen.
Efter at have tjekket mine studier og lavet nye aftaler med dem, gik jeg til vores distrikt, her traf jeg en ung dame som var interesseret, hun havde desværre også travlt, da hun var ved at vaske tøj. Men jeg læste lidt for hende i en traktat og nogle skriftsteder og så lavede vi en aftale til i morgen.
Jeg traf også et ægtepar som havde travlt, men de fik samme fremgangsmåde som den unge kvinde, og her fik jeg også en aftale til i morgen.
Så i morgen bliver en travl dag, med 7 studier, samt det Johannes også har. Så skal vi jo også til møde kl. 18.30 ;-) Heldigvis er det ikke os der har aftensmads-tjansen i morgen.
Joe er kommet fra rigssalsbyggeri i dag og det har bare været godt for ham. Men han havde lidt svært ved at vænne sig til havresuppe til morgenmad og banku og fiskehoveder til middag, samt noget ukendeligt til aftensmad ;-) Han skulle også sove sammen med de lokale byggearbejdere, i noget han kaldte et skur ;-) Det var heller ikke bad, så det foregik udenfor i naturen men en spand vand, hi hi.
For øvrigt så er vi alle totalt ømme i benene efter vores fysiske udfoldelser ved vandfaldet.

Torsdag d 23/1

Hej venner

Så er der allerede gået over 2 uger siden vi tog afsted. Vi er så glade og taknemmelige for alle jeres kommentarer på hjemmesiden. Så føler vi os lidt opdateret på hvad der sker derhjemme. De seneste par dage har været "afslaping". Vi valgte at tage lidt på sightseeings, så i tirsdags tog vi tidligt om morgenen afsted til vandfaldet nær Hohoe. Susanne og Jasmin tog trutru derop, hvorimod Johannes, Natasja, Patrick, Jack og jeg tog motorcyklerne. Det var en stor oplevelse. Vi så meget flot natur, og især den store variation der er i Volta Regionen i Ghana. Efter et par timers køretid, stoppede vi ved Muna Monkeys. Det er en af de eneste steder i Afrika, hvor man kan få lov til at fodre vilde dyr med hænderne. Vi købte nogle bananaer, og så gjorde aberne resten af arbejdet. De gik helt hen til os, skrællede bananen i atomfart og løb op i træerne igen. Det var meget hyggeligt. Efter vores lille pitstop, tog vi videre op til vandfaldene. Vi skulle gå op til 650 højdemeter, gennem jungle, for at komme frem til en lille bid af paradiset. Hvis man forestiller sig de trapper vi har derhjemme, var det næsten det samme som dem. Bortset fra det gik tre gange så stejlt op, og at bredden på stien mange steder var under en meter. Da vi kom frem tog vi en velfortjent dukkert. Pigerne tog afsted tidligt onsdag morgen, mens Johannes kørte længere op i landet på byggeri, og Jack, Patrick og jeg tog det stille og roligt hjemad. Vi så stævnepladsen i Hohoe, som minder lidt om en mark med en scene i midten. Da vi havde kørt en times tid, var vi oppe i bjergterræn, og besluttede os for at nyde udsigten lidt, så til alt held var der en lille resturant lige ved siden af. Da vi skulle til at gå, gav jeg tjeneren bladene (juni 2013). Han takkede mange gange, og spurgte om jeg ikke havde nogle af nyere dato. Så han fik også januar bladene. Jeg viste ham et par skrifteder og han spurgte om jeg ikke nok ville komme og studere med ham. Da stedet desværre lå for langt væk, fik jeg hans nummer og ville videregive det til en broder som bor tættere på. Så selvom man ikke planlægger at gå i forkyndelsen en dag, ender det tit med at man har snakket med mange om sandheden. I dag var Natasja og jeg ude sammen, hvor vi mødte et par flinke mænd. Jeg gav dem en af vores nye traktater, og jeg fik begge deres numre og fik aftalt studium til på lørdag. De ville meget gerne studere guldbogen, så det glæder jeg mig til. Nu gør jeg mig klar til at skolebørnene som vi studere med kommer, og bagefter skal jeg på studium hos John og Matthew. Det var en lille opdatering på hvad vi har lavet de seneste ar dage.

Hav det rigtigt godt derhjemme.

Søndag d. 19/1

Kære venner.

Vi er blevet rigtig godt installeret i vores nye hjem, der er bare super dejligt at have sit eget. Men det er også HÅRDT ;-) Mikkel har vasket tøj i dag......det fik ham til at spørge hvad en vaskemaskine koster ;-) og hård som jeg er, har jeg sagt at tøjet skal skyldes 3 gange ;-)
Vi tager på tur på tirsdag. Vi skal nordpå og se et stort vandfald og til en by som er kendt for deres tamme aber, som er overalt.
Det har været et dejligt opmuntrende møde vi har overværet i dag. Der var mange af de lokale studier til møde, b.la et studie som Joe har været med på, men det må han nok selv fortælle om.....(Susanne)

Joe:
Der er tale om en døv stum der ikke har lært tegn sprog, det vil sige at Visdom som broderen hedder
som studere med ham, må lære ham først før han kan lære ham om bibelen,
vi var på studie onsdag aften kl 17:30 det begrænsede studiets længde PGA mørket
kl 18:30
men det at se hans glæde da han så os ved mødet var nok til at man måtte kæmpe
lidt fugt i øjne
sidste år havde jeg et virkeligt godt studie Williams men den bror som skulle overtag ham
måtte erkende at han ikke kunne finde ham da han flyttede men han mente at have hørt at han
måske arbejde på en tank station. ( dem er der temmelig mange af her i byen)
så jeg tænkte jeg kigger da lige på dem der er på vejen mellem rigsalen og hotellet
men nej der var han ikke, men jeg kunne se nok en tankstation lidt efter hotellet
okay vi kigger der, men der er han ikke og vi køre men lige før vi kommer ud
er der en der råber John John og gæt hvem?? Williams!!
vi starter studie igen og hans manager vil være med, ånden skubber meget her

Mikkel:
Jeg har også haft et par meget oplevelsesrige dage. I lørdags var jeg ude med en lokal forkynder, som havde 15 studier, så vi begyndte fra en ende af. Daniel (broderen) ledte selvfølgelig studierne, men jeg fik lov til at indlede og afslutte med bøn ved alle besøg, så jeg vænner mig stille og roligt til det teokratiske engelske. Vi sluttede vores tjeneste ved 2-tiden, da vi skulle ud og spille fodbold med brødrene. Det var på en skole, hvor der var rigtigt mange børn, som med store øjne så på Johannes, Patrick og mig. Man følte sig helt som en fodboldstjerne. Efter bold oplevede vi et rigtigt stort regnskyl. 18 lyn i minuttet, så det gav meget lys og larm. I dag, søndag, tog jeg ud med en broder fra tegnsprogsgruppen. Det var lidt specielt at starte kl. 04.30, men det var en dejlig oplevelse. Folk står meget tidligt op, så vi mødte rigtigt mange mennesker som var på vej fra og til gudstjeneste. Vi tog hen på trutrustationen (en trutru er en bil med omkring 10-15 siddepladser) og snakkede med rigtigt mange interesserede. Jeg mødte en mand som løb over til mig, og bad indtrængende om bladene. Dem havde han stærkt brug for, sagde han. Jeg fik hans kontaktoplysninger, og aftalte studium. Da vi tog til møde, blev jeg meget glad for at se det studium som Daniel og jeg havde været ude på for at opmuntre til at komme til møderne. Så det har været et par gode dage. Nu samler jeg lidt kræfter med god is, og skal ud på mine egne studier med Matthew, John, manden med kokosnødderne og skolebørnene som kommer på besøg.

Hej kære venner og familie.

Så er det endelig muligt at skrive lidt. Vi har ikke selv noget net endnu, så vi har sneget os op på Bob Coffee, et hotel, hvor vi så køber en kold øl eller to-tre ;-) og så udnytter vi deres net, vi kender nemlig koden- hæ hæ.
Vi har bare haft nogle helt fantastiske forkynder ture. Der er så meget at skrive om at vi slet ikke ved hvor vi vil begynde. Men som altid, så lytter folk og det er ikke ualmindeligt at flere slutter sig til nor vi sidder og studere :-)
Vi har også en helt anden oplevelse som fylder en del hos os alle. Da vi kom til Ghana vidste vi jo ikke hvor vi skulle bo, så vi tog et par dage på hotellet her, men der er ret dyrt i længden, selv om det kun koster 170 kr for et værelse. Men nogle brødre havde ideer til hvor det kunne være billigere og det havde de ret i ;-) Vi blev installeret på et motel som kostede 45 kr. pr værelse. Men vi skulle jo egentlig prøve at finde noget som vi så kan bo i de næste gange vi kommer herned.
Vi har talt en del om at der nok skulle dukke noget op, for Jehova har jo kun det bedste i vente til sine tjenere.....og så skete det. Vi blev tilbudt en helt hus med 3 værelser, 2 stuer, køkken og bad. Men hvad koster sådan noget mon? Har vi nu råd til det? Malakias 3:10.....det er gratis.
Ja vi fik alle tåre i øjnene og takkede Jehova for hans velsignelse. Nu må vi se hvad det vil koste at leje det til næste år, men det vil altid blive billigere end at bo på hotel.
Skrevet af Susanne

Onsdag d. 15/1

Så er det blevet onsdag og nu har vi fået lidt net igen. Vi har det bare så godt hernede, men vi håber selvfølgelig også I har det godt. De seneste par dage har vi fået så mange gode oplevelser, så vi siger ligesom Paulus at hvis vi skulle fortælle mere vil tiden ikke slå til for os. Jeg er meget overrasket over Afrika. Jeg havde et billede i hovedet af hvordan det ville være, men det kan slet ikke beskrives. Alle de mennesker vi har mødt, som er så søde og dejlige. Især i menigheden hvor vi føler os meget velkomne. Vi havde en sjov oplevelse i søndags under mødet. Vi var omkring 121 glade vidner og mange interesserede, hvor strømmen lige pludselig gik. Alle vifterne, lyset, lyden, ja det hele gik. Og min første reaktion var at få det til at virke igen, så jeg sprang næsten op af bænken (vi sidder på gamle hyggelige træbænke) som jeg plejer at gøre derhjemme. Men inden jeg nåede op af bænken talte jeg 6 brødre som skyndte sig ned bagved. Efter en paragraf eller to fik de det til at virke igen, og så følte man virkelig afrikastemning. Efter mødet tog vi hen på en tankstation næsten lige ved siden af, for at købe lidt vand. Da vi kom udenfor igen havde jeg lige fået et par traktater af Johannes, og var helt klar på at aflægge et vidnesbyrd og måske endda aftale endnu et bibelstudium. Der sad tre mennesker udenfor som jeg gik hen til. Jeg snakkede en del med den ene, Benjamin, og så fik han traktaten. Han sad og kiggede lidt på emnet (hvordan kan man få et godt familieliv) og udtrykte stor begejstring. De to andre sagde at de også ville have en, så det fik de og de gik med det samme i gang med at læse den. Jeg aftalte at komme tilbage til Benjamin tirsdag for at studere Bibelen. Jeg havde slet ikke troet det var så nemt at få gode oplevelser. Men det er som om de står i kø for at studere Bibelen. Bagefter prajede vi et par taxier (hvor nogle er i bedre stand end andre) og tog ud til Sky Hotel for at spise aftensmad med Jack. Da vi var på vej hjem igen, blev vi stoppet af en afrikansk mama som talte lidt med os. Hun lærte os lidt på Ewe (som er en af de største stammesprog hernede) og til gengæld fik hun traktaten (hvordan kan man få et godt familieliv). Hun ville meget gerne have hvis vi kom tilbage, så vi fik hendes tlf. nr. og adresse, så pigerne (Natasja og Jasmin) ville komme tilbage og læse Bibelen med hende. Vi havde også en dejlig oplevelse med nogle skolebørn. I mandags begyndte Patrick at læse bibelhistoriebogen for 8 børn. Vi aftalte at fortsætte dagen efter, altså i går, og der mødte 11 børn fra 5-14 år op på dørtrinnet. Vi fortalte dem om Jehova og om hvordan de kan ære og hjælpe deres forældre. Bagefter viste vi dem nogle af Lukas-filmene. En af drengene på 14 fik en bog, som han lovede at passe rigtigt godt på. Efter vi havde sagt de skulle gå hjem til deres forældre og vise dem hvad de havde lært, begyndte han nærmest at stå og holde et lille foredrag for de andre børn om denne bog. Patrick tog videre ud med Jack, men Natasja, Jasmin og jeg tog ned på et aftalt studie jeg havde fået. Den unge mand jeg fortalte jer om, Mattias, var desværre ikke hjemme, men hans to brødre på 9 og 11 ville gerne lære om Bibelen. Så jeg sad og underviste dem ud fra guldbogen om paradiset. Jeg spurgte dem om hvilke spørgsmål de kunne tænke sig at stille Gud, og så sagde den ældste dreng, John, på 11: ”Kan jeg også komme til at leve i paradiset”. Man kunne virkelig mærke hvor inderlig han var, så det var meget rørende. Så efter et par gode og lange dage, nyder vi vores rugbrød endnu mere. Mange hilsener fra Mikkel

Lørdags forkyndelse

Igen i dag har vi haft en rigtig god og varm tur i tjenesten. Vi startede ud ved samlingen med at blive spredt for alle vinde. Patrick og Jasmin tog ud med tegnsprogsgruppen og var med på mange spændende studier. Natasja tog ud med en søster fra den engelske menighed, hvor de mødte en meget sød pige som gik på High school. Hun ville meget gerne lære mere om Bibelen. Hun fik en af vores nye foldere (Vil lidelser nogensinde få en ende) og fik forklaret betydningen af Åb. 21:3-5. De aftalte at komme igen i næste uge og læse videre.
Det er først nu jeg virkelig er begyndt at forstå hvor varmt her egentligt er. Men selvom vi sveder er menneskene virkelig det værd. De er så søde og lyttende. Vi bliver tit mødt med venlige hilsener, og børnene råber javu javu, som betyder velkommen hvid mand. På et tidspunkt i Accra løb to små børn vildt rundt og skreg. Det var en sjov oplevelse. Vi følte os som superstjerner. Jeg tog ud med en broder som lige var blevet gift. Han var meget betænksom, men der følte jeg mig bestemt ikke som en superstjerne. Jeg havde det nemlig ikke så godt med at han ville holde mig i hånden. Så jeg tog min bibel i den ene hånd og holdt fast i min taske med den anden. Så var jeg i sikkerhed. Der var rigtigt mange mennesker på gaden i dag, fordi det var markedsdag. Så der var rigtigt mange muligheder for forkyndelse. Vi snakkede med flere sælgere og påbegyndte bibelstudium som jeg skal tilbage til om et par dage. Da vi havde gået rundt en times tid fra hus til hus, tog vi på et bibelstudium lidt udenfor byen. Jeg sad på en madras på gulvet sammen med bibelstudiet, og Daniel og hans hustru sad på et par stole og var meget gode til at forklare sandheden. Vi studerede i 3,5 time ud fra guldbogen. Efter studiet tog jeg en taxa tilbage til byen, hvor jeg forkyndte for taxachaufføren. Det viste sig at han havde studeret med os før fra 1996-2005 og at han havde været med til flere stævner og mange møder. Han havde dog valgt en anden trosretning, så jeg spurgte lidt ind til hvad han var så glad for hos dem. Han nævnte den kærlighed de har til hinanden, og så spurgte jeg ham hvad han synes da han studerede med os. Han kom frem til at vi i endnu højere grad viste hinanden kærlighed. Så jeg inviterede ham til møde i morgen, og sagde at jeg vil lede efter ham der. Han lovede at komme og sagde da jeg gik ud at han glædede sig til i morgen. Så nu må vi se. Da jeg kom tilbage til hotellet stod Patrick og Natasja og forkyndte for vagterne. De fik bladene af Jasmin i går og ville fortælle alt hvad de havde lært. De var meget begejstrede. Så vi har haft en meget god og indeholdelsesrig dag. Nu venter vi på aftensmaden sammen med en broder fra menigheden. Så vi glæder os over Jehovas velsignelse.
Kærlige hilsener fra os alle sammen

Første officelle tjenestedag

Hej venner

Nu blev der et stille øjeblik ved poolen, hvor vi kunne skrive hvad vi har oplevet i dag. Vi startede dagen ud med hvidt brød på hotellet, hvorefter vi tog ud i tjenesten. Vi gik mod rigssalen hvor der var samling på Ewe. Da samlingen var slut, efter tre kvarters tid, kunne vi tage ud i forkyndelsen. Vi blev ofte stoppet, fordi de gerne ville have bladene og høre hvor vi var på vej hen. Da vi gik hen på en tankstation for at købe lidt vand, mødte Patrick og jeg to mænd som gerne ville høre hvad vi kom med. De fik hver en brochure (Bekymrer Gud sig om os) og vi begyndte at forklare. Vi viste dem 1 Tim. 2:3,4 om den nøjagtige sandhed vi kan finde i Bibelen. De lovede at passe godt på brochurerne og ville med det samme gå ind og læse dem. 

Lidt efter blev Jasmin og jeg stoppet af en mand på motorcykel, som bad os om bladene. Han var meget taknemmelig og lovede at han ville passe godt på dem. Vi viste ham flere skriftsteder fra Bibelen, som vi drøftede med ham. Han gav os sin adresse, så vi skal op og besøge ham i morgen. Jasmin og jeg mødte også tre muslimske damer. De piftede (psssssssssst) os ind til siden, og spurgte hvilket budskab vi kom med. Da vi kort havde forklaret det, fik de et sæt blade og de noterede selv det skriftsted ned som vi læste, så de kunne finde det i deres egen bibel. Vi har lovet at komme tilbage og vi er meget spændte på det, da de muslimske er endnu et ubesøgt distrikt. Næsten lige ved siden af købte Patrick og Susanne taletidskort ved en Vodafone biks, hvor sælgeren sad med et par blade. Susanne spurgte om han læste dem, og det gjorde han i hvert fald. Han ville gerne lære mere om Bibelen, men han kunne først i næste uge. Så der skal Patrick og jeg tilbage igen. 

Selvom vi kun fik gået tre timer her til formiddag, fik vi mange besøg som vi skal tilbage til. Så det er rigtigt dejligt at vi har fået noget at arbejde i. Nu er det ved at være pooltid, og i aften skal vi til møde. Så nu skal vi slappe lidt af. Hav det rigtigt godt.

Hej venner.
Som Mikkel allerede har fortalt, er vi kommet godt i gang med tjenesten. Vi var også langt bedre forberedt denne gang, da vi havde tasken fyldt med engelsk litteratur hjemmefra.
Allerede i flyet talte vi med en ghaneser som sad foran os og han fik en traktat. Da vi skulle samme vej, hilste vi flere gange på hinanden.
På næste fly var det en ghaneser der henvendte sig til os, han fik også en traktat.
Taxachaufførene som kørte os til vores hotel, var også meget lydhøre, så de fik selfølgelig også en traktat.
I morges tog vi dagstekst og bibellæsning i restauranten og det varede ikke længe før flere af personalet stod inde ved buffeten for at lytte.
Vi glæder os til at se hvad dagen i morgen bringer os.

Uge 1

Så er vi kommet til Ghana. 6 glade og næsten friske mennesker, klar til forkyndelsen. De første par dage vil vi være i Accra, hvor vi bor på et hotel med pool og en fantastisk flot udsigt til havet. I lufthavnen blev vi mødt med en dejlig varme, som vi nu skal være i de næste 7 uger. I dag var vi på Ghana Branch, som var en meget god og opmuntrende oplevelse. Da vi ankom, sagde taxachaufføren at der altid var meget rent her. Og da vi så alle de flittige betelliter, kunne vi kun give ham ret. Efter rundturen tog vi hjem til hotellets pool, hvor vi slappede lidt af. Da vi var på vej op til vores værelse, blev jeg standset af en af de lokale. Han spurgte hvem vi var og hvor vi kom fra. Patrick var frisk og fortalte vi kom fra Danmark og at vi kom for at fortælle om Bibelen. Han var meget interesseret og fik bladene som han ville kigge nærmere på. Jeg viste ham 1 Tim 2:3,4 og forklarede hvordan og hvor man kan finde denne nøjagtige kundskab om sandheden. Han ville gerne have vi kom og fortalte ham mere om Bibelen, og om denne sandhed. Jeg havde kun min studiebibel og mit studievagttårn, men vi skrev hans mobilnummer ned på Vagttårnet, og så vil vi prøve at ringe til ham når vi kommer tilbage til Accra. Vi fortalte om vores dejlige betelhjem, og forklarede hvor det lå henne, så han kan tage derop og lære mere om sandheden. Så vi er meget opmuntrede over de velsignelser vi får fra Jehova. I morgen tager vi til Ho, så når vi finder internetforbindelse igen, vil vi fortælle mere om vores eventyr.Kærligste hilsener fra 6 varme ansigter på resturant.