En meget velsignet ferie, mandag 27/1

0
1/27/2014
Mikkel:

Så er det blevet mandag, og en ny og dejlig uge er begyndt. Jeg havde en rigtigt god weekend, med meget tjeneste, så det var rigtigt dejligt. I lørdags tog jeg ud med en lokal broder, Anthony, og vi tog ud på hans bibelstudier. En af hans studier var helt fra den. Han havde nemlig mistet sin guldbog. Heldigvis havde jeg en ekstra i tasken, så den kunne vi glad give ham. Hernedde er de nemlig i meget høj kurs. Søndag var en stille dag for mig, da jeg ikke var helt på toppen. Jeg var lidt forkølet (i knap 35 graders varme!) pga. vifterne vi har kørene, men jeg var meget glad for at være frisk nok til mødet. Det var faktisk meningen at jeg skulle have 2 af mine bibelstudier med til mødet, men de kunne desværre ikke alligevel. Det var John og Matthew, drengene på 9 og 11, men jeg lavede ny aftale om studie i morgen. Vi har studeret kp 3 i guldbogen, og går nu videre til kp 4, så det er meget opmuntrende at kunne følge besøgende til dørs. I dag startede vi alle tidligt. Kl. 05.30 i morges, var vi alle klar og parat til tjenesten. Jasmin og jeg fulgtes sammen og mødte mange vi skal tilbage til på fredag. Jeg fik 3 nye studier, så det kører bare derudad. Da vi nærmede os kl. 07.30 tog vi hjem for at spise lidt morgenmad og tog så videre ud. Jeg fulgtes med en specialpionerbroder fra kl. 08.30-13.30, hvor jeg kom med på mange af hans studier, hvilket var meget spændende. Et af stederne sad vi ud til vejen, ved en vejbod, og studerede med en mand. Lidt efter kom en anden hen til os. Det viste sig at være en af hans andre bibelstudier, og lidt efter kom der 2 mænd til som også var hans studier. Vi fik en meget god snak, og mens han snakkede med vedkommende det var meningen vi skulle studere med, studerede jeg med de andre. De kender deres Bibel rigtigt godt. Det er dejligt man kan gå direkte til kernen, fordi de har alt det grundlæggende. Kl. 14.30 var det meningen 6 af mine bibelstudier skulle komme forbi og studere (det er 6 skolebørn i alderen 8-14), men de kom desværre ikke til tiden. De kom først kl. 18.15, men på det tidspunkt var jeg taget videre ud i tjenesten. Så Nastasia og Jasmin lavede en ny aftale med dem, som de lovede at ville holde. Jeg tog ud 15.30 med en broder fra tegnsporgsgruppen. Vi havde en rigtigt hyggelig tur, og en anden pionersøster sluttede sig til os. Da vi havde gået Ho tynd tre timer senere omkring kl. 19.30, tog jeg hjem. Vi havde Wisdom (en anden broder i tegnsporgsgruppen som har hjulpet os rigtigt meget hernedde) til spisning, så nu fik jeg et stille øjeblik hvor jeg kunne fortælle om de seneste dages eventyr. I morgen (tirsdag) tager jeg ud med en broder fra kl. 05.30 og slutter omkring 15.00, og så skal Nastasia og jeg hen til Matthew og John. Så nu må jeg hellere komme i seng, så jeg kan være frisk til i morgen.

Mange tak for alle jeres søde kommentarer. De er meget værdsat. Hav det godt, til vi ses igen

About the author

Donec non enim in turpis pulvinar facilisis. Ut felis. Praesent dapibus, neque id cursus faucibus. Aenean fermentum, eget tincidunt.

0 kommentarer: