Onsdag d. 15/1

Så er det blevet onsdag og nu har vi fået lidt net igen. Vi har det bare så godt hernede, men vi håber selvfølgelig også I har det godt. De seneste par dage har vi fået så mange gode oplevelser, så vi siger ligesom Paulus at hvis vi skulle fortælle mere vil tiden ikke slå til for os. Jeg er meget overrasket over Afrika. Jeg havde et billede i hovedet af hvordan det ville være, men det kan slet ikke beskrives. Alle de mennesker vi har mødt, som er så søde og dejlige. Især i menigheden hvor vi føler os meget velkomne. Vi havde en sjov oplevelse i søndags under mødet. Vi var omkring 121 glade vidner og mange interesserede, hvor strømmen lige pludselig gik. Alle vifterne, lyset, lyden, ja det hele gik. Og min første reaktion var at få det til at virke igen, så jeg sprang næsten op af bænken (vi sidder på gamle hyggelige træbænke) som jeg plejer at gøre derhjemme. Men inden jeg nåede op af bænken talte jeg 6 brødre som skyndte sig ned bagved. Efter en paragraf eller to fik de det til at virke igen, og så følte man virkelig afrikastemning. Efter mødet tog vi hen på en tankstation næsten lige ved siden af, for at købe lidt vand. Da vi kom udenfor igen havde jeg lige fået et par traktater af Johannes, og var helt klar på at aflægge et vidnesbyrd og måske endda aftale endnu et bibelstudium. Der sad tre mennesker udenfor som jeg gik hen til. Jeg snakkede en del med den ene, Benjamin, og så fik han traktaten. Han sad og kiggede lidt på emnet (hvordan kan man få et godt familieliv) og udtrykte stor begejstring. De to andre sagde at de også ville have en, så det fik de og de gik med det samme i gang med at læse den. Jeg aftalte at komme tilbage til Benjamin tirsdag for at studere Bibelen. Jeg havde slet ikke troet det var så nemt at få gode oplevelser. Men det er som om de står i kø for at studere Bibelen. Bagefter prajede vi et par taxier (hvor nogle er i bedre stand end andre) og tog ud til Sky Hotel for at spise aftensmad med Jack. Da vi var på vej hjem igen, blev vi stoppet af en afrikansk mama som talte lidt med os. Hun lærte os lidt på Ewe (som er en af de største stammesprog hernede) og til gengæld fik hun traktaten (hvordan kan man få et godt familieliv). Hun ville meget gerne have hvis vi kom tilbage, så vi fik hendes tlf. nr. og adresse, så pigerne (Natasja og Jasmin) ville komme tilbage og læse Bibelen med hende. Vi havde også en dejlig oplevelse med nogle skolebørn. I mandags begyndte Patrick at læse bibelhistoriebogen for 8 børn. Vi aftalte at fortsætte dagen efter, altså i går, og der mødte 11 børn fra 5-14 år op på dørtrinnet. Vi fortalte dem om Jehova og om hvordan de kan ære og hjælpe deres forældre. Bagefter viste vi dem nogle af Lukas-filmene. En af drengene på 14 fik en bog, som han lovede at passe rigtigt godt på. Efter vi havde sagt de skulle gå hjem til deres forældre og vise dem hvad de havde lært, begyndte han nærmest at stå og holde et lille foredrag for de andre børn om denne bog. Patrick tog videre ud med Jack, men Natasja, Jasmin og jeg tog ned på et aftalt studie jeg havde fået. Den unge mand jeg fortalte jer om, Mattias, var desværre ikke hjemme, men hans to brødre på 9 og 11 ville gerne lære om Bibelen. Så jeg sad og underviste dem ud fra guldbogen om paradiset. Jeg spurgte dem om hvilke spørgsmål de kunne tænke sig at stille Gud, og så sagde den ældste dreng, John, på 11: ”Kan jeg også komme til at leve i paradiset”. Man kunne virkelig mærke hvor inderlig han var, så det var meget rørende. Så efter et par gode og lange dage, nyder vi vores rugbrød endnu mere. Mange hilsener fra Mikkel