Lørdags forkyndelse

3
1/11/2014
Igen i dag har vi haft en rigtig god og varm tur i tjenesten. Vi startede ud ved samlingen med at blive spredt for alle vinde. Patrick og Jasmin tog ud med tegnsprogsgruppen og var med på mange spændende studier. Natasja tog ud med en søster fra den engelske menighed, hvor de mødte en meget sød pige som gik på High school. Hun ville meget gerne lære mere om Bibelen. Hun fik en af vores nye foldere (Vil lidelser nogensinde få en ende) og fik forklaret betydningen af Åb. 21:3-5. De aftalte at komme igen i næste uge og læse videre.
Det er først nu jeg virkelig er begyndt at forstå hvor varmt her egentligt er. Men selvom vi sveder er menneskene virkelig det værd. De er så søde og lyttende. Vi bliver tit mødt med venlige hilsener, og børnene råber javu javu, som betyder velkommen hvid mand. På et tidspunkt i Accra løb to små børn vildt rundt og skreg. Det var en sjov oplevelse. Vi følte os som superstjerner. Jeg tog ud med en broder som lige var blevet gift. Han var meget betænksom, men der følte jeg mig bestemt ikke som en superstjerne. Jeg havde det nemlig ikke så godt med at han ville holde mig i hånden. Så jeg tog min bibel i den ene hånd og holdt fast i min taske med den anden. Så var jeg i sikkerhed. Der var rigtigt mange mennesker på gaden i dag, fordi det var markedsdag. Så der var rigtigt mange muligheder for forkyndelse. Vi snakkede med flere sælgere og påbegyndte bibelstudium som jeg skal tilbage til om et par dage. Da vi havde gået rundt en times tid fra hus til hus, tog vi på et bibelstudium lidt udenfor byen. Jeg sad på en madras på gulvet sammen med bibelstudiet, og Daniel og hans hustru sad på et par stole og var meget gode til at forklare sandheden. Vi studerede i 3,5 time ud fra guldbogen. Efter studiet tog jeg en taxa tilbage til byen, hvor jeg forkyndte for taxachaufføren. Det viste sig at han havde studeret med os før fra 1996-2005 og at han havde været med til flere stævner og mange møder. Han havde dog valgt en anden trosretning, så jeg spurgte lidt ind til hvad han var så glad for hos dem. Han nævnte den kærlighed de har til hinanden, og så spurgte jeg ham hvad han synes da han studerede med os. Han kom frem til at vi i endnu højere grad viste hinanden kærlighed. Så jeg inviterede ham til møde i morgen, og sagde at jeg vil lede efter ham der. Han lovede at komme og sagde da jeg gik ud at han glædede sig til i morgen. Så nu må vi se. Da jeg kom tilbage til hotellet stod Patrick og Natasja og forkyndte for vagterne. De fik bladene af Jasmin i går og ville fortælle alt hvad de havde lært. De var meget begejstrede. Så vi har haft en meget god og indeholdelsesrig dag. Nu venter vi på aftensmaden sammen med en broder fra menigheden. Så vi glæder os over Jehovas velsignelse.
Kærlige hilsener fra os alle sammen

About the author

Donec non enim in turpis pulvinar facilisis. Ut felis. Praesent dapibus, neque id cursus faucibus. Aenean fermentum, eget tincidunt.

3 kommentarer:

  1. Hej Sønnike. Dejligt at læse jeres oplevelser. Vi nyder at logge ind og følge med i hvordan dagene går. Skal hilse fra mange i Menigheden. Alex har sendt dig en hilsen på din mail, fra vores gruppetur i formiddags. Kærlig hilsen Mor & Far.

    SvarSlet
  2. Nyd turen :-) Vi savner dig. Kærlig hilsen Emilie & Monique

    SvarSlet
  3. Sjovt of interessant at læse om jet til jeres indtryk lige ankommet til Volta. Kunne I ikke tænke jer at skrive et gæsteindslag på Jacks Pub (Jackbornholm.blogspot.com) når I har været her et par uger?

    En lille ubetydelig rettelse. Javu betyder ikke velkommen hvid mand, det betyder blot hvid mand (eller kvinde). Velkommen hvid man ville være Woezo Javu. I og for sig kunne børnene lige så godt være skræmt fra vid og sans for at se en hvid person. Men jeres første udlægning af deres intentioner er nok mere korrekt :)

    Hvis I vil lære de mest normale Ewe hilsner kan i finde dem her, med video: http://easytrackghana.com/cultural-overview-ghana_language-videos.php
    Jeg kæmper stadig en ulige kamp med selv de mest elementære ord, men jeg tror det vil være meget nemmere for jer.

    SvarSlet