JOE: på eventyr
Jeg forlod de andre da vi tog hjem fra vandfaldene, jeg skulle prøve at finde den
gruppe jeg arbejdede sammen med på rigssals byggeri sidste år.
det blev lidt svære end beregnet da jeg glemte at få kortet med (ups)
mange vil gerne hjælpe uden at kunne det, men det lykkedes dog til sidste.

de var kun lige begyndt ugen i forvejen så de var kun lige færdig med fundamentet
og tømmerholdt var i gang med at lave vinduer. det vil sige en karm med tinterstål
stænger på tværs med 12 cm mellem rum. men til gengæld i mahogni   træ

jeg havde ikke sagt til dem at jeg kom, så da de opdagede at det var mig der landede
med knallerten smed de værktøjet og løbe mig i møde råbene  hujende og kæmpe
krammer, vi havde nået at opbygge et dejligt venskab sidste år, det er svært at beskrive
de følelser jeg har for disse brødre, de kæmper så hårdt,

 Et eks philp en tømre (selvfølgelig) han har været på byggeholdet i 6 år, det vil
sige han har ret til cirka 6 ugers ferie om året , men han har ikke holdt noget
de sidste 4 år for som han siger: brodrene  har jo brug for min hjælp, så jeg
kan ikke svigte dem;
det område hvor de bygger er noget fattigere end der hvor vi bor, så var lidt
spændt på hvor jeg skulle få noget sted at sove. Der var ikke noget hotel
i byen men et guest house som ejes af en bror, men som  han sagde at vist ikke var
noget for en hvid, så med bange anelser gik jeg hen og så på det og lad mig   indrømme
for 3 år siden var jeg nok vent om og kørt min vej, et muret skuer med blik tag
med en fan i loftet, das i gården og en udendørs brusebad med 3 vægge 150 cm
høje og 2 spande med vand,( man skal lige overvide sin blufærdighed ved at stå
splinter ravne Hans-Jørgen med masser af folk der går forbi den eneste hvid mand i byen)
men efter 2 øl med mine venner og hårdt arbejde samt varmen sov jeg som en baby

jeg er af betel blevet bedt om at tage til en anden by for at hjælpe, hvilket brødrene og
jeg selv er lidt ked af ( meget) men pga nogle uenigheder om grundens størrelse
kom de der op nede fra betel, da han så jeg var der, så måtte Jehova have en finger
med i spillet,  og de ændrede det. JUBIII så tirsdag køre jeg  de 250 km
derop igen,.
min hjem tur var også lidt spænde uden kort, og som sædvanligt blev jeg standset
af politiet (for anden gang i år) de ville se papir  og kørekort og denne gang tænkte
nu kan de ikke finde noget alt var som det skulle være, så siger den ene hvor er dine
albue beskytter?????
jeg har ikke set nogen her i Ghana så med lidt snak frem og tilbage fik jeg lov til at
køre