0
2/03/2014
Jasmin : I dag var Susanne og jeg bl.a. på et af mine nye studier.
I dag var vi nede og besøge den ene for 1. gang. Hun er en ung syerske, og utrolig sød.
Hun stoppede mig på gaden i lørdags oppe omkring markedet og spurgte hvad jeg egentlig gik og lavede. Jeg forklarede så hvorfor vi var kommet til Ghana og gennemgik kort en traktat med hende. Da jeg kunne mærke at interessen stadig var der, tænkte jeg bare “Ja, hvorfor ikke, man kan da altid give det et forsøg” og så viste jeg hende guldbogen. Jeg fortalte lidt om hvordan den er bygget op på og hvilke spørgsmål den kan besvare ud fra biblen. Vi snakkede lidt om hvor svært det kunne være at forstå biblen hvis man selv skulle undersøge det hele. Også pga. så mange forskellige kirker der er som alle lærer noget forskelligt. Hun blev meget begejstret og sagde jeg bare kunne  komme forbi hvornår det skulle være så vi kunne studere.
Da jeg dukkede i dag sammen med Susanne virkede det som om de havde forholdsvis travlt. De var ved at sy en masse skoleuniformer. Men på trods af det, skyndte hun sig straks at finde et sted vi kunne sidde så vi kunne få studeret.
Vi gennemgik de blå sider sammen og snakkede om alle de dejlige fremtidsudsigter Jehova har givet os. Vi snakkede om hvorfor vi kan stole på det, og hun ville meget gerne forsætte med 1. kapitel af bogen i morgen. Da vi var ved at gå spurgte en af de andre syersker, som havde stået i baggrunden og lyttet med, om ikke også hun kunne få en bog. Vi forklarede at det måtte hun da meget gerne, men så krævede det også at hun havde lyst til at studere den. Det ville hun meget gerne, så hende skal vi også tilbage til. Utroligt hvor meget Guds ord kan påvirke på så kort tid. 

About the author

Donec non enim in turpis pulvinar facilisis. Ut felis. Praesent dapibus, neque id cursus faucibus. Aenean fermentum, eget tincidunt.

0 kommentarer: