fredag d. 14/2

Mikkel:

I dag ramte vi en sørgelig milepæl. Nu er der kun en uge tilbage, så vi har rigtigt travlt med vores studier, og med at få brødrene sat ind i dem. I dag tog jeg ud alene, da jeg ikke var helt på toppen. Så min plan var at tage et par få besøg. Jeg blev ringet op af en af mine studier, som spurgte om jeg ikke ville komme i dag. Jeg kendte ikke det sted hvor vi skulle mødes, så jeg stoppede en taxa, hvor jeg gav chaufføren telefonen, så han kunne blive ledt hen til mit bibelstudium. Det viste sig at være længere væk end jeg troede. Chaufføren kørte mig hen til en station med en masse andre taxaer. En af dem sagde jeg skulle med ham, for at komme hen til det område hvor mit bibelstudium var. Der sad allerede fire mennesker plus en i bagagerummet, men jeg fik klemt mig ind i den lille Opel, og kom af sted. Efter vi havde kørt 10-15 minutter væk fra byen, kom vi til en lille landsby. Det var her jeg skulle af. Jeg mødte mit studium, og blev vist hen til hans lejlighed. Han var helt udhungret åndeligt, så han havde mange spørgsmål og var meget lyttende. Han fortalte der boede en søster næsten lige ved siden af ham, så vi tog hen og hilste på hende. Hun var i en anden menighed, men da hun så mig blev hun rigtigt glad, og sagde hun var meget opmuntret over den indsats vi havde gjort. Studiet var lidt imponeret over hvordan vi bare snakkede som om vi havde kendt hinanden i lang tid, selvom vi aldrig havde set hinanden. Vi studerede en god times tid, hvorefter jeg tog en taxa hjem til byen igen. I eftermiddag har jeg slappet lidt af, og fået forberedt mig til mødet i aften.